Skip to content

BØRN, UNGE OG HESTE

Giv dit barn en unik mulighed for at få et fælleskab med noget, der er meget større end dem selv. Det skaber fokus og selvregulering og giver røde kinder og snavset tøj.

At kunne lede og tumle kæmpe dyr, fokusere, regulere sig og stå ved sit personlige rum er en enorm styrke at bringe med sig i livet. Giv dit barn uundværlige værktøjer for livet.

Forløbet er inddelt i tre faser:

Fase 1. Denne fase handler om tryghed og sikkerhed. Du lærer de syv lege, som heste leger med hinanden i flokken. Her vil du have support hvert sekund, du er på. Både når du er på banen, og når du er uden for. Det er meget individuelt, hvor mange gange, der skal til før du føler dig tryg og har ro i maven. Vi er med dig hele vejen.

Fase 2. Nu kan du lege med din nye viden og kunnen. I denne fase vil du eksperimentere og afprøve alt, hvad du har lært. Vi kalder det – kærligt – frustrationsfasen. Her arbejder vi med, at det er okay at øve sig, og at vi ikke går efter det perfekte men efter at skabe en relation til hesten. Og vi er stadig med dig på banen.

Fase 3. I denne fase arbejder du alene med hesten og trækker på resten af flokken som inspiration.

Forløbet er individuelt, en-til-en og du skal have en voksen med, så du har en at dele dine oplevelser med.

Du kan også vælge at blive frivillig. Læs mere her.

GRATIS INFOMØDE

Kom og besøg os og få et indblik i et unikt fælleskab.

Vi sætter et par timer af til at gi dig en grundig gennemgang af vores metode og så skal du selvfølgelig gå en tur med en af hestene.

At give sig 100% til det man er i gang med betyder meget for, hvordan hestens og din forbindelse er. Det er vigtigt at have tillid til ens egne evner og hestens. Og så skal man huske, at det hele er en leg, og der skal være plads til at fejle.”

– Sophia Hyldborg, 12 år, en del af The Herd på 5. år

Back To Top